21st Century skills: Er du overhovedet relevant?

4-5 års levetid har dine kompetencer – altså din relevans på markedet, hvis din profil har noget med teknologi at gøre. Sådan siger Udacity, en virksomhed der leverer teknologi-kompetenceløftende ’Nano-degrees’ til verdens mest innovative virksomheder, så de holder sig hamrende skarpe. Aftagerne tæller både Amazon og Google – og uddannelserne kan blandt andet være Virtual […]

4-5 års levetid har dine kompetencer – altså din relevans på markedet, hvis din profil har noget med teknologi at gøre. Sådan siger Udacity, en virksomhed der leverer teknologi-kompetenceløftende ’Nano-degrees’ til verdens mest innovative virksomheder, så de holder sig hamrende skarpe. Aftagerne tæller både Amazon og Google – og uddannelserne kan blandt andet være Virtual Reality developer eller Self-driving Car Engineer.

Af Louise Opprud Jakobsen, Creative Lead & Head of New Ways of Working

Samtidig vurderer selveste World Economic Forum, at 35 % af de kompetencer, vi mener er mest relevante i dag, vil være nogle andre om fem år – og skulle du mangle flere fremtidsprognoser fra de tungeste på feltet, ja så siger Oxford University at 47 % af alle jobs vil forsvinde i løbet af de næste 25 år.

Sammen med det frie fald i vores langtidsrelevans, så mener nogle af verdens dygtigste venture-kapitalister, at vi skal være heldige, hvis vi endnu har oplevet 0,1 % af digitaliseringen. 0,1 % (!). Måske gætter de forkert. Måske er det 1, 3 eller 7 % af, hvad vi i vores levetid vil opleve, men meget tyder altså på, at vi først lige er begyndt rejsen ind i den nye verden. Eller som USA’s Preben Mejer, en af de tungeste teknologianalytikere og stifteren af Wired Magazine, Kevin Kelly siger: “Vi er i den første time på den første dag af det helt nye århundrede”.

Mange ting tyder altså på, at vi som de første generationer nogensinde kommer til at opleve flere revolutioner. Det bliver ikke kedeligt i det 21. århundrede!

En fed gammel kat

Richard Branson æder fede katte. Sådan siger han selv om de industrier og virksomheder, han stolt sætter tænderne i og river fra hinanden. Det er de ´fede katte´ med høje profitmarginer, der trænger til at blive disruptet, så udbuddet følger med digitaliseringens, teknologiens og det 21. århundredes muligheder. Som forbrugere kan vi jo læne os tilbage og sende en venlig tanke til Branson, Airbnb, Uber og alle de andre, der hårdtarbejdende sørger for, at vi får bedre og billigere alternativer til, hvad de, der sidder behageligt i førersædet på markedet, orker at udbyde. Som virksomheder og organisationer er det lidt en anden følelse mange i dag sidder med. En følelse af usikkerhed, af mangel på overblik og forståelse for, hvad de næste år bringer. Selvfølgelig.

I 2020 vil den 4. industrielle revolution have bragt os selvkørende biler, kunstig intelligens i langt flere sektorer, end vi regner med, machine learning, ekstremt avancerede robotter og helt nye materialer. Ting, der ikke bare forandrer, hvordan vi arbejder, men hvordan vi lever. Job forsvinder, nye opstår – og for lige at spæde endnu et tal til introen, så menes det, at 65 % af de job, børn i folkeskolen i dag kommer til at varetage, endnu ikke eksisterer. Så hvad er det, lige vi skal kunne for ikke at ende på trofæhylden for de fede katte?

Spørger man World Economic Forum, hvordan HOT-listen over skills ser ud i 2020, så får man dette svar, perspektiveret til 2015:

Fig_1

At kunne løse komplekse problemer, tænke kritisk og være kreativ er altså 2020’s top-tre. Aha! Omsat til hverdagsredskaber kunne det meget vel handle om at stille flere, kritiske og relevans-belysende spørgsmål – det mener hvert fald topchefen for innovation – hos Google.

Den øverste innovationschef hos Google er tysk, han hedder Frederik Pferd – og han forklarede, da vi mødte ham i efteråret, at evnen til at stille virkelig gode spørgsmål efter hans mening bliver noget af det vigtigste i årene frem.

”De dygtigste innovatører stiller spørgsmål. Mange spørgsmål. Og spørgsmål til ting, man måske ikke “burde”. At stille spørgsmål kan faktisk være langt stærkere end at svare på dem, for du kan lede med store spørgsmål,” forklarede han med store armfagter henover de halvfulde glas pinot noir på den lille restaurant i Mountain View. ”Spørgsmål kan være virkelig indflydelsesrige, de kan være en begyndelse på noget meget stort, og de kan definere din virksomheds ’purpose’, og hvem du vil være i den her verden. Det er de færreste, der stopper op og spørger: ’Hvad nu, hvis….’ og tør spørge ’hvad nu, hvis’ til selv de mest etablerede ting. At turde blive ved med det – og være åben omkring det og endda dele det med dine kolleger, det er starten på en åben og tillidsbaseret innovationskultur. Det er den, vi konstant forsøger at forbedre hos Google.”

Hvad nu, hvis du spurgte dig selv om minimum ét ’Hvad nu, hvis’-spørgsmål om dagen? Hvad nu, hvis din virksomhed eller organisation gjorde? Hvad nu, hvis I spurgte ”hvad nu, hvis” – til alle jeres vaner og alt det, I plejer at gøre? Prøv det – og brug Frederik Pferd’s spørgsmåls DNA:

  1. Start med ’Hvad nu, hvis…’
  2. Perspektiver det til fremtiden
  3. Vær optimistisk

Det behøver ikke være store, revolutionerende spørgsmål – men noget, der udfordrer status-quo for dig, dit team eller din organisation.

Et af mine yndlingscitater gengiver NY-Times skribenten Thomas Friedman i sin bog ‘Thank you for being late’: “When you press the pause button on a machine, it stops, when you press the pause button on a human being, it starts”

Hvordan kan du designe små pauser til store spørgsmål? Til at stoppe op, reflektere og spørge hvad nu, hvis… Det er måske noget af det vigtigste for din langtidsrelevans – og en af de væsentligste ’skills’ fremad.

Maker Superstjernen

En anden topprofil i Silicon Valley er den nu tidligere CEO for maker-revolutionens epicenter, TechShop, Mark Hatch – her får du tre hurtige fra ham – som svar på spørgsmålet: Hvilke top tre-´skills´ skal vi have i det 21.århundrede?

  1. Managing change. Adopting new ways of doing things early in an innovation cycle. As an example, there is no excuse not to at least understand the appeal of Snapchat, Pinterest, Virtual Reality/Augmented Reality etc.
  2. Focusing on what is important and strategic. The signal to noise ratio is likely to not get any better… and there is going to be an exponential increase in it.
  3. An ability and desire to learn new things. Since everything will feel new and many things will change at once, the desire to learn new things will be critical.

Mange flere af Marks pointer finder du i hans fede bog ‘The Maker Movement Manifesto: Rules for Innovation in the New World of Crafters, Hackers, and Tinkerers’.

Dynamisk stabilitet

“Everything changes and nothing stands still” sagde den græske ’dunkle’ filosof Heraklit for ca. 2.500 år siden. Eksponentielle teknologier havde han nok ikke forudset, men at alting er i bevægelse, havde han.

Statisk stabilitet hører fortiden til – det betyder ikke, at vi ikke kan have en ny slags stabilitet, men den nye stabilitet skal være en dynamisk stabilitet. Astro Teller, manden bag Googles hemmelige X-Lab, sammenligner det med at cykle: For at cykle skal du hele tiden være i bevægelse, står du stille, så vælter du. Bevægelsen giver dig balancen. Det er den bevægelse, vi skal lære at bygge ind i vores organisationer over de næste år, så vi ikke vælter – og så vi ikke blot er parate til forandring – men er drevet af den i en eksperimentkultur.

Det kræver nye profiler. T-profiler. Profiltyper, der har dybde  men også har en ’overligger’, der gør det muligt for dem at bevæge sig på tværs af domæner, samarbejde med eksperter fra andre felter og forstå og anvende teknologi og viden på nye måder.

Hvor viden var magt i gamle dage, så tyder meget på, at nysgerrighed er magt i årene frem. En nysgerrighed for at se gennem nøglehullet til den nye verden, prøve et par scenarier på, udfordre vaner og det, vi plejer – for ’hvad nu, hvis…’ det var kuren mod irrelevans.