Af Marie Korsgaard, Communication Manager, DANSK HR
Sandbjerg Gods kan dateres tilbage til midten af 1500 tallet, hvor Kong Frederik II overdrog Sandbjerg Gods til sin bror Hertug Hans den Yngre. Det var Hertug Hans den Yngre, der fik den stadig eksisterende dæmning ud mod Alssund bygget. Møllesøen, som ligger foran Sandbjerg Gods, var således oprindeligt en vig af Alssund.
Jeg ankommer til Sandbjerg Gods en kold efterårsformiddag i november. Jeg sniger mig over dæmningen og er egentlig tilfreds med, at jeg ikke møder en modkørende bil på vejen! Foran mig skyder godsets prægtige gule palæ op. Jeg fortsætter lidt endnu og parkerer bilen. Mens jeg går mod receptionen, får jeg fornemmelsen af, at jeg går igennem en lille hyggelig landsby. Der er små hyggelige huse på hver side af vejen op mod receptionen – huse, som jeg senere skal finde ud af alle har navne som Palæet, Magasinet, Stalden, Inspektørboligen, Forpagterboligen og Brænderiet – og både husene og navnene er en del af godsets historie.
I receptionen møder jeg Søren Mogensen. Han er tidligere professor og dekan ved Aarhus Universitet. Siden 2012 har han fungeret som direktør for Sandbjerg Gods. Funktionen som direktør for Sandbjerg Gods har siden universitetet overtog godset i 1954 været varetaget af medarbejdere ved universitetet.
I 1673 overgik Sandbjerg Gods til Reventlow-slægten og var i familiens eje helt op til 1930. Det var storkansler Conrad Reventlow, der i 1788 opførte palæet på pynten ud mod Alssund, hvor det står den dag i dag.
”I 1930 døde den sidste i Reventlow-slægten, og Sandbjerg Gods blev solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans kone Ellen Dahl, som er søster til Karen Blixen. De interesserede sig meget for den sønderjyske sag, og de åbnede hjemmet for kunstnere og historikere. Dengang dannede godset ramme for et lille samfund med Knud og Ellen Dahl i Palæet, en godsinspektør, en forpagter, en fisker og en skovfoged samt forskellige landbrugsaktiviteter.”
Da Ellen Dahl blev op i 70’erne i 1954 ville hun sikre sig, at Sandbjerg kunne blive ved med at eksistere.
”Ellen Dahls tanke var, at universiteter er blivende institutioner, så hun ville gerne give Sandbjerg til et universitet. Hun fik forbindelse med professoren i Sønderjyllands historie på Aarhus Universitet, Troels Fink, og fik ham gjort interesseret i, at Aarhus Universitet skulle overtage Sandbjerg, så det kunne blive et kursussted. I 1954 overtog universitet stedet, som dengang var et gods i drift, og i 1959 fik universitetet den fulde brugsret over stedet.”
Ved overtagelsen var stedet i ringe stand, og da der ikke var mange penge til istandsættelse og vedligeholdelse, var det svært at bruge stedet som kursussted for Aarhus Universitet. De få overnatningsmuligheder gjorde det heller ikke nemmere.
”I 70’erne byggede man nogle midlertidige pavilloner til undervisning og overnatning i parken, og først fra slut-80’erne og frem blev godset renoveret og tilbygget. Først blev Palæet istandsat. Vi fik afviklet landbrugsaktiviteterne, og staldene blev indrettet til auditorier og værelser, og senere er der også bygget nyt – der blev renoveret en lille del af gangen i løbet af årene, hovedsageligt med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond,” fortæller Søren Mogensen.
I dag fremstår Sandbjerg Gods renoveret og fuldt fungerende som kursus- og konferencecenter med plads til i alt 105 overnattende gæster. Det har hele tiden været meningen, at Sandbjerg skulle være kursuscenter for Aarhus Universitet, men stedet er også åbent for alle andre organisationer og virksomheder, der ønsker at benytte Sandbjerg.
”Vi er stolte af, at vi er universitets kursus- og konferencecenter, men vi husker altid at skrive og sige, at Sandbjerg også er åbent for andre virksomheder og organisationer, offentlige som private. Og alle bliver behandlet ens. Aarhus Universitet har ikke førsteret. Det går efter først-til-mølle-princippet. Hvis en virksomhed booker nogle af de gode dag i maj, så kan selv ikke rektor komme forud. Vi behandler alle ens og lige godt,” slå Søren Mogensen fast.