Meget mere end nogle gode rammer

På Montra Hotel Sabro Kro er gæstfriheden og det gode møde i centrum.

Af Mare Korsgaard, Communication Manager, DANSK HR

Fra landevejskro til moderne konferencecenter

Blot 15 km fra Århus Centrum og fire minutters kørsel fra motorvej E45 skyder Montra Hotel Sabro Kro op i det grønne landskab i udkanten af Sabro. Her er nemt at komme til og en god stor parkeringsplads.

Montra Hotel Sabro Kro har altid været et mødested, og den har rødder tilbage til 1855, hvor det var en landevejskro. Det historiske mødested står i dag som et moderne mødecenter og hotel.

”Vi lever af møder, konferencer og forretningsovernattende, og vi arbejder ud fra disse målgrupper, men vi er stadig også de lokales mødested, og holder fast i det gode værtskab,” siger Jakob Beck Wätjen, administrerende direktør på Montra Hotel Sabro Kro.

I 2007-2009 gennemgik hotellet en gennemgribende renovering, og i 2009 åbnede stedet som et moderne konferencehotel. I forbindelse med renoveringen blev der lavet en omfattende brugerundersøgelse blandt alle forretningskunderne for at imødekomme deres behov og ønsker.

”Brugerundersøgelsen resulterede blandt andet i, at alle værelser er indrettet med både badekar og bruser, at værelsesgangene er ekstra brede, og at motionsrummet er placeret på samme etage som værelserne i stedet for i kælderen. Desuden har vi særlige allergiværelser med trægulve og allergidyner, så vi prøver at imødekomme de ønsker og behov, vores gæster måtte have,” fortæller Jakob Beck Wätjen.

reception

Lysten til at gøre gæsten glad

På Montra Hotel Sabro Kro er det lysten til at gøre gæsterne glade, der er i centrum. Stedet er ejet af Jonna Kjeldsen, som i 1999 købte stedet sammen med sin mand, og hendes væsen gennemsyrer sjælen og stilen.

”Hendes passion er at drive hoteller og gøre gæsterne glade. Hun er selv den perfekte værtinde, når man møder hende. Når hun er her i huset, så hjælper hun også gæsterne. Det syrer jo hele vejen ned igennem til kokkeeleven, tjeneren og mig selv selvfølgelig, at det er værtskabet, der bliver lagt vægt på. Hun er en hjertelig dame, meget gavmild og gæstfri, og vil egentlig bare gerne, at folk har det godt,” fortæller Jakob Beck Wätjen og fortsætter: ”Det er hende, der finder vores skulpturer og kunst. Da vi flyttede ind 1. maj 2009, var der to containere med møbler, og hun vidste lige, hvor det skulle stå henne – der er ikke meget, der er flyttet. Vi er jo ikke et moderne designhotel, men det er mere personligt, og de ting, der er her, det er nogle, hun har fundet her til og tænkt skal stå her. Det er med til at understrege det personlige.”

Montra Hotel Sabro Kro er et ud af fire hoteller med samme ejer. Hvert hotel er sit eget og har sit eget grundlag, så de skal ikke ramme et kædekoncept med ens menuer, eller hvad de skal sige, når de tager telefonen. På den måde har hvert hotel sin egen personlighed.

”Vi er kun vækstet siden 2009. Vi har ramt noget med det personlige. Der findes nogle rigtig gode kædekoncepter, men nogen gange vil folk også gerne prøve noget andet, og der kan vi ramme med det personlige touch, for vi er os selv. Vi har ikke noget hovedkontor. De fire hoteller har samme ejer, og så er der gæstfriheden, som skal gennemsyre hotellerne, for det er det, ejeren går mest op i. Det, vi bliver målt mest på, er, at gæsterne har det godt,” fortæller Jakob Beck Wätjen

fghj

Det gode møde

Gennem det sidste års tid har Montra Hotel Sabro Kro forberedt sig på et nyt mødekoncept, som de netop har lanceret. Hos Montra Hotel Sabro Kro vil personalet nemlig meget gerne være med til at skabe det gode møde indholdsmæssigt i stedet for blot at sætte de gode rammer.

”Vi har otte uddannede Meetovatorer, og det er i alle afdelinger, for hvis vi går ind i noget, så skal alle kunne det. Tjeneren skal vide, hvorfor vi skal stille lokalet op sådan her, kokken skal vide, hvorfor maden skal laves sådan her, og så selvfølgelig konferenceafdelingen og receptionen,” fortæller Jakob Beck Wätjen.

”Vi vil gerne hjælpe med det gode møde og komme med helt ind i lokalet ved at sparre med dem om, hvordan de bedst kan sammensætte programmet. Det kan godt nogen gange være svært at få lov til at komme igennem med det, men når de så ser, det virker, så spørger de også næste gang, de ringer. Det er lysten til at hjælpe dem og gøre deres arrangement perfekt, for der findes masser af steder, men vi vil gerne hjælpe dem med at give deltagerne det bedste udbytte – jo, vi skal levere god mad, igen tvivl om det, og det skal også understøtte det, de skal lære, men hvis vi kan få deltagerne til at gå herfra, hvor de har lært lidt mere end hos mine kollegaer, fordi vi kunne hjælpe på en eller anden måde – det er det, vi stræber efter,” slutter Jakob Beck Wätjen.