Af Mona Tjørnelund Hansen, Marketing Manager, DANSK HR

Hindsgavl Slots historie går tilbage til det 12. århundrede. Det nævnes første
gang i 1231 i det danske register for godser og herregårde af Kong Valdemar II.
Det er dog ikke den eneste monark, som kan sættes i forbindelse med Hindsgavl
Slot. Frederik VI måtte i januar 1814 afstå Norge til Sverige, og i den periode
havde kongen sit hovedkvarter på Hindsgavl Slot. I dag hænger der i Rosa Stue
en kopi af aftalen, som Frederik VI underskrev. Derudover har H.C. Andersen
efter sigende siddet i den lille pavillon ”Sorgenfri” i slotsparken og kigget ud over
vandet, imens han skrev et digt til sin veninde.

Jeg ankommer til Hindsgavl Slot en grå morgen i november. Men selv efterårsvejret
kan ikke få min opmærksomhed væk fra følelsen af historiens vingesus,
som jeg triller ned af Alléen til slottet. Allerede i taxaen fra stationen – få minutters
kørsel fra Hindsgavl Slot – får jeg af taxachaufføren præsenteret Hindsgavl
Slot som et fantastisk smukt sted, omgivet af natur og dyr. Taxachaufføren sagtner
farten, og fra Hindsgavl Allé peger han ud på de grønne arealer, der omringer
os, for at gøre mig opmærksom på en flok af dåvildt og krondyr. Kort tid
efter triller vi over dyreristen og helt op til slotsbygningen.

Udseendet på den gamle, velholdte slotsbygning emmer af historie. Jeg træder
ud på gårdspladsen lige ved siden af det store juletræ, som netop er ved
at blive sat op midt på pladsen. Jeg ser mig omkring, kigger på slottets imponerende
hovedindgang, de mere moderne udseende længer på den anden
side af gårdspladsen – længer, som jeg senere skal finde ud af er restaurerede svine- og kostalde – samt en ladebygning. Jeg skimter ned i slotsparken og videre ud på Fænøsund, inden jeg træder ind på slottet. I receptionen møder jeg Maria Plambech Sannes, marketingansvarlig ved Hindsgavl Slot. Hun bekræfter mig i, at Hindsgavl Slot giver en følelse af at være trådt ind i en anden tid. ”Når man kommer kørende hertil, kommer man ind i en anden tid. Man kører over rillerne, ser dyrene og slottet trone sig op. Man kommer væk fra hverdagsstressen til et sted, hvor der bliver taget hånd om én.” I disse historiske rammer driver Hindsgavl Slot i dag moderne hotel- og konferencecenter med fokus på personlig service, fleksibilitet og kvalitet.

”Det er vores fornemmeste opgave at tage hånd om gæsterne og sørge for, at
de ikke skal tænke på andet end den konference eller det møde, de er her for at
afholde. Service er i højsædet – vi er på gæsterne, fra de kommer, til de går, og
de kan få stort set alt, hvad de beder om. Vi er meget fleksible. Vi kører ikke med
standardpakker. Vi har dem selvfølgelig, men det er meget sjældent, at de bliver
købt. Alle vores gæster har forskellige behov, så vi tilpasser efter deres ønsker. ”

Imens Maria viser mig rundt på slottet, som gennem de sidste 10 år har gennemgået
en omfattende restaurering – både hovedbygningen og de tidligere svine- og kostalde samt ladebygningen – bliver det tydeligt, at hovedbygningen er bibeholdt i dens oprindelige stil, mens den tidligere avlsgård er mere moderne i sin indretning. Moderniseringen af avlsgården er dog også tro mod, hvad bygningerne var engang. Der er store rum med højt til loftet, og flere steder er de oprindelige mursten bibeholdt i hotelværelserne.

Som vi går rundt kan jeg også fornemme slottets fokus på kvalitet og service –
både i indretningen og via de adskillige af Hindsgavl Slots medarbejdere, som
jeg møder, og som hilser smilende på mig, idet de passerer mig. Som Maria
beskriver det:

”Her er ingen hovsa-løsninger. Her får man det der lille ekstra. Man bliver forkælet
lidt mere, end man er vant til. Vi sigter på, at man føler sig speciel, og at man
bliver hørt og set.”

Der er heller ikke slækket på kvaliteten, da vi når til et af slottets tre køkkener,
og snakken falder på forplejning af de 100.000 gæster, som årligt er igennem
Hindsgavl Slot.

”Alt er lavet fra bunden. Vi har fokus på lokale råvarer, gode råvarer. Vi har vores
egen køkkenhave, og alle gæster kan gå ud og kigge og smage på, hvad der er. I
det omfang det er muligt, får køkkenet sine råvarer fra vores køkkenhave.”

”Vores kokke er super kreative. De tester og afprøver nye ting. For eksempel har
vi et koncept – gående buffet – som typisk bliver brugt til udstillinger og stående
taffel. Her går tjenerne rundt mellem gæsterne med serveringsbakker i seler – lidt
ligesom tobakspigerne i gamle dage. Det er hele tiden denne kreative tankegang,
som præger køkkenet. Og så det her lille ekstra, som gæsten får med hjem.”

Hun fortsætter:
”Der er ikke det samme på buffeten hver dag. Der er tænkt over det og kræset
for det. Der bliver tænkt meget over, hvilken type gæster vi har i huset.
Indimellem står kokkene også og tilbereder maden foran gæsterne.”