Advertorial
Af Amalie Eriksen
I over 160 år har ZOO ligget på toppen af Frederiksberg som en oase, der rummer alverdens dyr, opdagelser og sætter rammerne for kvalitetstid i familie og venners lag.
Zoologisk Have er dog meget mere end familietid, og er således ved at finde sin plads som venue på møde-, teambuilding- og konferencemarkedet. En plads med fundament og fokus på naturbevarelse og et ønske om at være et mødested med noget på hjerte.
Meget mere end en projektor og filterkaffe
I takt med stigende krav og forventninger til venues for konferencer og teambuilding samt efterspørgsel på afslappet professionalisme, der giver grobund og mulighed for, at virksomhederne kan spejle egne værdier og formål i det venue, de vælger, har ZOO lagt stor vægt på optimering og forbedring af lokaler, AV-systemer, infrastruktur mv.
Christian Astorp, Erhvervs- og salgschef I ZOO udtaler:
”De kunder, vi taler med i dag, ser teknik, god mad, logistik og ordentlighed som en selvfølge og ikke som en årsag til at booke i sig selv. De vil se et unikt formål, ekstraordinært og skræddersyet indhold samt et stærkt værdisæt.”
Netop værdierne og ZOOs primære formål om at passe på verdens dyr, ræsonnerer godt med den feedback, der kommer, men også den overraskelse der til tider opstår, når det går op for gæsten, hvor meget Haven reelt har at byde på. Astorp supplerer:
”Mange ved slet ikke, at vi har et auditorium, professionelle mødelokaler og ikke mindst helt unikke muligheder for breakout sessions- og teambuilding-aktiviteter. Så hvor det for bare fem år siden var for sjov, man tog i ZOO, er det nu blevet et aktivt tilvalg, hvor naturbevarelse bliver kombineret med at have det sjovt.”
Sammen passer vi på verdens dyr
ZOO har i snart 40 år engageret sig aktivt i naturbevarelse lokalt og internationalt. Et engagement, der bestemt ikke bliver mindre fremadrettet, og særligt det at agere vært for et interesseret erhvervsliv bidrager til ZOOs evne og mulighed for at formidle om dette.
Et af de projekter, der har stået på i mange år, er ZOOs samarbejde med Pilanesberg Nationalpark. Her er ZOO med til at sikre de truede næsehorn i parken mod krybskytteri. Ved bare at have 20 gæster til møde, rundvisning eller dyretræning, bidrager I således til, at ZOO kan gøre en forskel – både i økonomisk forstand og i formidlingsmæssigt øjemed. Det giver ZOO mulighed for at belyse og formidle det behov, der er hjemme såvel som ude i verden for, at vi alle sammen tænker mere over vores ageren som privatpersoner og virksomheder.
”Et møde i ZOO er et aktivt bidrag til naturbevarelse. Det ved de færreste, men det, synes vi, er ret unikt. Ét er, at det praktiske fungerer, og omgivelserne er i top, men det gør jo heller ikke noget, at man kan gå fra et møde at vide, man samtidig har bidraget til at passe på verdens truede dyr” fortæller Zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.
Unik teambuilding og betagende formidling
I ZOO gør vi en dyd ud af at sætte rammerne for værdiskabende arbejde, der kan kombineres med aktive og fascinerende afbræk. Kast jer ud i begivenhedsrige breakout sessions, hvor der er rig mulighed for at teste jeres viden, skubbe personlige grænser og få inputs til, hvordan I kan gøre verdensmålene mere håndgribelige. Vi udbyder en række teambuilding-aktiviteter, der både underholder men også giver grobund til refleksion og eftertanke – ikke mindst ved at lade jer komme meget tæt på dyrene.
”ZOO rummer mange mulige aktiviteter, og selvom mange gerne vil være med til at fodre en giraf, oplever vi også en stor tilslutning til produkter omhandlende FN’s Verdensmål, som jeg selv ofte er med til at afholde. I aktiviteter med FN’s Verdensmål som omdrejningspunkt er der både mulighed for at tale om dyr og naturen, men også menneskets påvirkning på disse. Jeg oplever, at gæsterne finder aktiviteterne meget givende og ekstremt relevante for både den enkelte deltager, men også for den virksomhed de repræsenterer” siger formidlings- og undervisningschef Louise Nordbjerg Bergman om ZOOs gruppeaktiviteter.
Hvilke rammer sætter ZOO?
ZOO er klar til at byde jer velkommen alle årets 365 dage både i og uden for Havens åbningstid. I ZOO kan der bookes et auditorium, mødelokaler, selskabslokaler, breakout-lokaler og en spritny konferencesal, der åbner i efteråret 2021.
Derudover har I rig mulighed for at gå på opdagelse i ZOOs restauranter Bistro panpan, Spisehuset FOLK og konditoriet Cakes and Dreams samt udforske det store udvalg af madsteder rund om i Haven.
Om det så er for 100 eller 5.000 personer, så har ZOO med sine 11 hektar mulighed for at rumme det meste – og det til ekstremt konkurrencedygtige priser.